
tir. 25. maj
|Værløse
Foredrag om Sisters Barrison
Foredrag i Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening Læs mere på http://www.husmoderforening.dk/

Tid & sted
25. maj 2021 19.30
Værløse, Smedegade 5, 3500 Værløse, Danmark
Om eventet
Fem danske søstre, der i 1880'erne udvandrede til USA med deres familie, vakte jubel og begær i samtlige europæiske storbyer i 1890'erne. Barrison-søstrene var med til at indvarsle en ny periode, hvor kvinder viste nøgne ben, cyklede og røg cigaretter.
Søstrene dansede og sang, og deres repertoire var, ifølge Hans Henrik Appel, begrænset, men det feberagtige hysteri, som deres optræden skabte, skyldtes, at de blev råstof i en ny visuel forlystelseskultur, hvor også en ny kvindetype overskred gamle moralske normer.
Resten af historien kan man høre, når Hans Henrik Appel kommer og holder foredrag om Barrison-søstrene.
Der vil blive serveret kaffe og kage. Pris: 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster. Alle er velkomne.
NB! Husk at adgang fordrer fremvisning af vaccinepas eller negativ corona-test, der er max 72 timer gammel.