Om mig

Vejen til mine forskningsinteresser

Jeg er vokset op med historie. Min far - Jacob Appel - var historiker (og gymnasierektor). Min søster - Charlotte Appel - er historiker (og lektor ved Aarhus Universitet). Både min tipoldefar (Ludvig Schrøder) og oldefar (Jacob Appel) var højskoleforstandere i Askov. Jeg gik på Bordings Friskole i 1970'erne, hvor vi hver uge havde to timer "Nordens Historie" og to timers "Bibels- og Verdenshistorie", for det var jo to sider af samme sag. Jeg husker, at vi en gang legede "De puniske krige" i frikvarteret.

​

Fra min studietid på Historie ved Københavns Universitet i 1980'erne til mine ansættelser fulgte min historieinteresse et Danmarkshistorisk spor - tilsat et stænk religion (eller filosofi, som blev mit bifag). Da studier i "Den sorte død og den senmiddelalderlige krise" blev suppleret med Alex Wittendorffs mentalitetshistorie (og Antonio Gramscis hegemoni-begreb), skrev jeg speciale om bondeoprør på reformationstiden. For at trænge dybere ind i forståelsen af bøndernes forestillingsverden, gravede jeg mig ned i 1600-tallets tingbøger og skrev doktordisputats om 1600-tallets statsdannelsesprocesser set fra neden.

​

Det førte mig i 1996 til Tøjhusmuseet, der gerne ville sætte militærhistorien ind i en bredere samfunds- og statshistorie. Og jeg bevægede mig videre til den militærteknologiske udvikling og dens social- og kulturhistoriske betydning. Bl.a. lavede jeg - inspireret af John Ellis: The Social History of the Machine Gun - udstillingen "Maskingeværets kulturhistorie". Jeg blev trukket over i interesse for udstillingsmediet (og har også skrevet flere artikler om det), og skiftede 2009 ansættelse fra museumsinspektør på Tøjhusmuseet til Uddannelsesleder i museernes brancheorganisation ODM.

​

Men så ramte midtvejskrisen, da jeg i 2012 fyldte 49 år! Eller også havde jeg bevæget mig lidt for langt væk fra faghistorien. Jeg var i hvert fald usikker på, hvad jeg skulle bruge resten af mit liv på. Så fik jeg en email fra en af mine bedste undervisere i ODM og største inspiratorer, Emily Johnsson. "Her er lige det, du har brug for". Et to-dages seminar om fodboldmuseer i Manchester! Jeg tog af sted og blev pludselig fyldt med energi. Af at gå på pub med de tre museumsinspektører fra Manchester Uniteds museum, Mark, Maggie og Kate. Af at lytte til Leicester City-klubhistorikeren John Hutchinson, der havde taget skiftet fra skolelærer til klubhistoriker. Og prikken over i'et var Helen O'Keogh fra Leeds United's museum, der midt i sin præsentation stoppede og med et smil over hele ansigtet sagde "imagine, I am going down to the ground every day to go to work!"

​

På hjemturen satte jeg mig tre mål. Inden for et år skulle jeg have en blog op at køre om fodboldmuseer og stadions; jeg skulle være aktiv deltager på 150-års jubilæumskonferencen for det engelske fodboldforbund året efter; og jeg skulle have prøvet at arbejde på et fodboldmuseum. Alle tre mål blev nået. Som Emily Johnsson sagde til mig om mine styrker: "You make things happen". Min 50-års fødselsdagsgave til mig selv var en måned, hvor jeg arbejdede på Manchester Uniteds museum. Jeg var så heldig, at en af Englands største museumskapaciteter, Bernadette Lynch, havde et værelse til leje i sit hus i Chorlton-cum-Hardy. Og hver eneste dag, hvor jeg gik turen til stadion for at grave mig ned i sociale forhold for Manchester United-spillere fra 1940'erne til 1970'erne, fik jeg det kick af glæde, som Helen O'Keogh havde talt om. Jeg fik set 17 fodboldkampe på en måned og indledte dermed mit nye projekt - at besøge alle engelske (og efterhånden også skotske) ligastadions. Og jeg fik afsluttet opholdet med at se Alex Ferguson vinde den sidste af sine 13 mesterskabstitler med Manchester United.

​

Som ekstra bonus kom jeg med i Manchester Metropolitan University's Sports and Leisure History Network under professor Dave Day - med årlige symposier i Crewe (frem til Brexit). Og det gav inspiration og energi til at opdyrke mine to nye forskningsområder - underholdningsindustriens og en ny kropskulturs historie i de moderne storbyer, samt den britiske fodboldkultur. Og de to spor forlader jeg ikke foreløbig! Og som billederne viser, er der en lang, rød tråd igennem det hele.

Du kan også se tråden i mit C.V. her.