top of page

Ny bog: København set fra tilskuerrækkerne

Forfatters billede: Hans Henrik Appel
Hans Henrik Appel
4. sep.
1 min læsning

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg tilbragte størstedelen af 2025 på en rundtur i 156 etaper til københavnske sportsarenaer. Det er der nu kommet en bog ud af. ”København set fra tilskuerrækkerne. En rejse gennem 50 sportsgrene og 110 sportsarenaer i hovedstadsområdet”.


Det er ikke tilfældigt, at bogen hedder en ”rejse”. Selvom jeg har boet i hovedstaden hele mit liv, har jeg aldrig før lært den så godt at kende. Og så intenst mærket, hvor forskelligartede dens dele er. Nogle steder er selve arenaen et monument over den lokale historie; andre steder er det klubben, der er en bærende søjle for den lokale identitet. Jo flere steder man ser, des mere fascinerende bliver det. En måde at være turist i sin hjemstavn på og se den udefra.


Det har også været en opdagelsesrejse at tage til nye sportsgrene, som jeg kun har haft et mere eller mindre perifært kendskab til fra tv. At komme tæt på dem og se og forstå det fascinerende i dem.


Det har været en kulturhistorisk opdagelsesrejse, der overgår hvad jeg har været på af museumsbesøg (og dem har jeg trods alt prøvet mange af), tilsat spænding og engagement hos lokale ildsjæle – og markante sanseindtryk såsom lugten, larmen og skyerne af smågrus ved en speedwaybane eller kulden i en skøjtehal.


Nu kan du – frem til udgivelsesdatoen 22. september – forudbestille bogen på https://muusmann-forlag.dk/koebenhavn-set-fra.../ og få 25% rabat med koden ”tilskuer25”. Jeg håber, at du kan bruge den som inspirationskilde til at gå på opdagelse i de mange (ofte gratis) tilbud, det vrimler med året rundt, næsten ligegyldigt hvor i hovedstadsområdet du bor


 
 
 

Kommentarer


bottom of page