Det bedste kulturtip? Kig på bygningerne, du går forbi, når du færdes i byrummet.
Tag nu Studiestræde 59-63. Hvis man skynder sig forbi, får man måske kun øje på baldakinerne, der stikker ud fra bygningen med navnet ”Hotel Ascot”. Tager man sig lidt mere tid, kan man over baldakinerne se indskriften ”Badeanstalten Kiøbenhavn”. Kigger man lidt længere op, kan man se årstallet ”1902” omgivet af murankre. Og stopper man helt op og ser på sandstensbåndet under tagskægget, kan man i mellemrummene mellem de ni udhæng se bogstaverne ”R E N L I G H E D”.
Nu var det ved åbningen i 1903 sikkert de færreste, der nærstuderede inskriptioner under tagskægget for at finde ud af, hvad der var i bygningen. Men dengang var der en ”kolossal dampskorsten” hvor der i elektrisk lys blev anbragt bogstaverne ”B A D”, ”der om aftenen vil lyse vidt over byen og minde københavnerne om kællingens kendte visdomsord, at renlighed er en god ting”.
Badeanstalten blev opført af et aktieselskab, hvor den gamle stald til cirkusbygningen lå. Prisen var ifølge aviserne over en million kroner. Det skulle være Københavns bud på en luksusbadeanstalt. Det skulle være ”storstadsmæssigt”. Ja, Folkets Avis skriver ved åbningen i marts 1903, at med den er København ”med et spring kommen i forreste række blandt Europas storstæder”. Det er en ”mønsteranstalt, elegant, praktisk storstilet og med det nyeste. Enhver må selv se dette storstadsetablissement, der af mere end en grund godt kan kaldes et nyt forlystelsesetablissement”.
”Anstalten får en smuk og stilfuld facade. Overalt i bygningen vil man bestræbe sig for at gøre det hele så flot og smagfuldt og samtidig så enkelt som muligt. Der anvendes overalt i bygningen ægte materialer … Forhallen får meget betydelige dimensioner (26 alen lang og 12 alen bred) og bliver altså en virkelig hall. De besøgende vil her kunne forkorte ventetiden med læsning af de fremlagte blade og tidsskrifter”. Måske fordi badeanstalten med tiden sparede på indkøb af disse, blev der i 1927 indrettet en lille aviskiosk i porten.
Men prikken over i’et er dog, at anstalten bliver indrettet med ”de nyeste og bedste maskinelle indretninger, W.C. og elektrisk lys fra egen lysstation”.
”I selve anstalten bliver der 36 omklædningsrum af 1ste klasse for mænd og et noget mindre antal for damer. De badende får henholdsvis mandlig og kvindelig betjening. Kun afdelingen for medicinske bade (kulsyre og elektriske bade) bliver fælles for de to køn. Særlig elegant indrettes de romerske bade for damerne. For øvrigt anlægges anstalten selvfølgelig efter de nyeste principper, for en stor del efter svensk mønster, da badeforholdene i vort naboland jo er kendte for deres udmærkede, høje standard, ikke mindst i hygiejnisk henseende.”
Balletmester Hans Beck åbner en danseskole på tredje sal, ligesom der indrettes både restaurant og damefrisør. Ja, i 1904 annoncerer anstalten tilmed at ”En flink ligtorneoperatør kan få plads”.
Der bliver også indrettet et ”finsk folkebad” i baghuset, hvor mindre bemidlede i første omgang kan købe billetter for kun 15 øre. De bliver imidlertid revet væk, og derefter sættes prisen op til 30 øre + 5 øre for et håndklæde. Social-Demokraten skriver: ”Dette er faktisk for dyrt for en arbejderske, hvis tid desuden er kostbar for hende. Det bliver sagt, at kvinderne gennemgående er mindre renlige end mændene, men jeg tror, at den egentlige grund er den, at både søbade og finske bade er for kostbare.”
Efter åbningen giver Folkets Avis anstalten nogle gode råd til forbedring: ”Sørg for bedre varme i den romerske afdeling …dernæst må der udleveres et lagen til hver besøgende i denne afdeling … der er ingen mening i, at den ene badegæst skal sætte sig i den sved, der nylig er drevet af den anden … byg det allervarmeste værelse større: hvis der kommer 10 mennesker derind på en gang, vil man generes af hinandens uddunstninger” Og i den finske afdeling er kan den ”gene, at den varme damp fortætter sig og drypper ned på badegæsterne, … afhjælpes ved, at lofterne laves buede, således som de er på Kommunehospitalets fortrinlige badeanstalt”.
I 1950 indrettes nødhotel i nogle af de øverste lokaler. Måske er det fra den tid, at hoteltanken overtager bygningen. I 1978 sker der en større ombygning og baner vejen for hotellet, der senest er renoveret for et par år siden. Jeg spurgte en venlig portier, om der stadig var spor at se fra badeanstaltens tid. Udover reliefferne i hall’en mente han ikke, at der var nogen. Der skulle dog være spor af det gamle isbad på et af værelserne. Men alene den fine hall er værd at se. Så næste gang du er i nærheden af Studiestræde - kig forbi og kig op.